Enterprise Europe Network Norddanmarks EU-Kontor

Du er her: Home Nyheder Bruxelles Kina Nyheder Kina Kina: skatterabat på mange eksportområder

Kina: skatterabat på mange eksportområder


 

Den kinesiske regering har på baggrund af den faldende efterspørgsel, RMB'ens valutakursstigning og øgede produktionsomkostninger indført skatterabat på en række eksportområder.

 

Rabatten indføres fra 1. november i henhold til et cirkulære fra det kinesiske Finansministerium (MOF), der blev offentliggjort den 21. oktober.

 

Ændringerne omfatter 3.486 forskellige artikler fra arbejdsintensive industrier som fx. tekstil, beklædning, legetøj, hi-tech og fra sektorer med høj værditilvækst som AIDS-medicin og hærdet glas.

 

De nye rabatter falder i 6 kategorier: 5, 9, 11, 13, 14 og 17 %.

 

Fx vil rabatten for visse typer legetøj, tekstiler og beklædning blive hævet til 14 %. Der vil være 9 % rabat for bestemte plastikprodukter, 11 % for visse dagligvarer og porcelænsgenstande samt 11 og 13 % for nogle møbler.

 

Ifølge en anonym kilde i MOF vil rabatten lette driftspresset for disse eksportvirksomheder, styrke deres konkurrenceevne og dermed i sidste ende gavne den kinesiske økonomi. Den kinesiske regering håber på den måde at gøre eksportvirksomhederne bedre rustet til at modstå finanskrisen.

 

Det er tredje gang, Kina indfører skatterabatter. Finanskrise, stigende produktionsomkostninger og en stærkere yuan har ført til afmatning af den kinesiske vækst. Fra januar til september var væksten i eksporten således 4.8% under forrige års vækst i samme periode.

 

Eksport af beklædning og beklædningstilbehør var i samme periode 87,1 milliarder US dollars, dvs. en stigning på 1,8% i forhold til samme periode året før, mens vækstraten er faldet og således ligger 21.2% under samme periode sidste år.

 

Fra januar til juli blev legetøjseksporten opgjort til 4,18% milliarder US dollars, hvilket er en stigning på 2,1 % sammenlignet med samme periode sidste år. Men også her er vækstraten lavere end foregående periode (22,7%).

 

Kilde: Xinhua og China Briefing.

 

Yderligere oplysninger:
Kontakt NordDanmarks EU-kontor


  

Medlemmer



Medlemmer



Medlemmer



Medlemmer